DK


Er der noget du ikke kan finde?
familieret, forældremyndighed, bopæl og samvær, tvangsfjernelser

Familieret

Familielivet byder ofte på prøvelser og udfordringer. Hos Trolle har vi stor erfaring og indsigt i at hjælpe dig og din familie.

Familieret er en overordnet betegnelse for den del af civilretten, som regulerer familiens retsstilling. De største emner inden for familieret er ægteskab, separation og skilsmisse, forældremyndighed, samvær og børnebidrag.

 

Vi har gennem mange år haft et stort hjerte for familieret og de særlige juridiske spørgsmål derved. Vores team af dygtige advokater med speciale i familieret behandler hver sag med stor omhyggelighed og med hensyn til situationen, I står i.

Hos Trolle tror vi ikke på standardløsninger, men på værdien af personlig rådgivning kombineret med høj juridisk kompetence.

Vi kan hjælpe i forbindelse med:

  • Dødsfald
  • Testamenter og ægtepagter
  • Skilsmisse og separation
  • Samlivsophævelse
  • Forældremyndighed, bopæl og samvær
  • Ægtefælle og børnebidrag
  • Tvangsfjernelser

Forældremyndighed, bopæl og samvær

I en skilsmisse bør de største hensyn tages til børnene. Det er ikke nemt, når en ny hverdag melder sig. Hos Trolle sikrer vi dig kompetent rådgivning og et forløb, der varetager dine og dine børns interesser.

Hvis I som forældre ikke kan blive enige om hvordan tingene skal fungere, bliver det ikke nemmere for børnene. Uenigheder kan opstå omkring forældremyndigheden, bopælsretten og samvær. Det er en opslidende proces for alle involverede og en svær følelsesmæssig situation.

Det er derfor en stor hjælp og sikkerhed, at have en advokat til at have overblikket over alle regler og dokumenter.

De første valg, du træffer efter en skilsmisse, kan være afgørende for resten af dit barns opvækst. Derfor er det en god ide at blive rådgivet fra start af, så du undgår, at beslutninger truffet i en sårbar periode, får fatale følger
for dig og dit barn på sigt.

Når du kontakter os helt fra start, kan vi rådgive dig til at tage de bedste beslutninger. Selv om der er god dialog mellem jer forældre, er barnets bopæl juridisk afgørende, hvis du eller barnets anden forælder vil flytte til en anden by. Uanset hvor lang tid efter bruddet det sker.

Hvis du og barnets anden forælder ikke kan blive enige om, hvad der er bedst for jeres barn, kan vi rådgive om dine rettigheder. Vi kan også fungere som din bisidder i Statsforvaltningen og gøre det lettere for dig at navigere
i et komplekst system.

Hos Trolle har vi stor erfaring inden for området, og vi sørger for, at du og dine børn kommer godt videre.

Vi hjælper dig bl.a. med:

  • Vurdering af muligheder i Statsforvaltningen og i en retssag
  • At repræsentere dig i Statsforvaltningen og retten
  • Oprettelse af skriftlige aftaler om forældremyndighed, bopæl og samvær

Tvangsfjernelser

Tvangsfjernelser er altid en ulykkelig situation. Vi sikrer dig personlig rådgivning, hurtig behandling og grundig undersøgelse af samtlige muligheder.

Hos Trolle har vi speciale i tvangsfjernelser og kan hjælpe dig igennem hele forløbet med det offentlige.

Vi gennemgår hele sagen og undersøger alle muligheder for, at bringe dit barn tilbage til dig, hurtigst muligt.

Det er gratis for dig at få advokatbistand i sager om tvangsfjernelse, hvad enten din sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget, Ankestyrelsen, byretten eller landsretten.

Børnebidrag

Det er er ikke ligegyldigt, hvordan man bidrager – heller ikke efter en skilsmisse. Hos Trolle hjælper vi med at sikre, at der kommer en fair løsning.

Hvis der er fælles forældremyndighed og børnene bor lige meget hos hver, skal der som udgangspunkt ikke betales børnebidrag.

Men hvis en af jer har børnene mere end den anden, er det normalt, at den som har børnene mindst, betaler bidrag.

Hvis din tidligere partner ikke vil betale bidrag, kan du få rådgivning af os og hjælp ved Statsforvaltningen, der kan afgøre om din tidligere partner skal betale, og hvor meget der skal betales.