DK


Er der noget du ikke kan finde?

Om Trolle

Et højt fagligt niveau er naturligvis vigtigt, da det er en forudsætning for hvordan vi griber alting an. Det er det, der gør, at vi kan yde kompetent juridisk rådgivning, men også sikre mærkbare resultater og succesfulde løsninger for dig som klient. Fagligheden er din garanti for en stræben efter at gøre vores bedste – som advokat og virksomhed.

Juridiske spørgsmål kræver ofte hurtig omstilling og hurtig handling. Derfor er tilgængelighed det andet princip vi arbejder efter hos Trolle. Vi sikrer, at du som klient får direkte adgang til rådgivning på højeste niveau – og vi gør det altid på en måde, som passer til dine behov og ønsker.

Rådgivning tilfører ingen reel værdi uden troværdighed, og derfor er det også et af grundprincipperne hos os. Som klient skal du stole på, at vi som advokat og virksomhed handler i din interesse.

Det fjerde princip er menneskelighed, da det er det, som sikrer, at vi kan sætte os ind i dine behov, og samtidig tænke nyt og kreativt for dig.

Disse fire principper er med til, at gøre Trolle til en af regionens mest moderne og kompetente advokatvirksomheder til privatpersoner, erhvervslivet, offentlige myndigheder og organisationer.

Pressemeddelelse 

(23. marts 2018)

Fredericia Advokaterne bliver en del af Trolle Advokatfirma

Trolle Advokatfirma vækster efter det nu er faldet på plads, at det tidligere Fredericia Advokaterne bliver en del af Trolle Advokatfirma 

Fredericias ældste advokatfirma, Fredericia Advokaterne, som består af advokaterne Marianne Bitsch, Jens Brusgaard, Esben Bjerregård og Dorte Geest Aagaard, der hidtil har drevet advokatforretning fra adressen Høgevej 4 i Fredericia, bliver fra i dag en del af Trolle Advokatfirma.

”Det er en stor glæde, at Trolle Advokatfirma nu kan byde velkommen til 4 advokater og 5 advokatsekretærer fra Fredericia Advokaterne. Det har længe været vores ønske at vokse lokalt og få tilført nye specialkompetencer. På én dag bliver vi nu ca. 30% større og vil på alle parametre være det største advokatfirma i både Fredericia og Middelfart” siger advokat Steen Jørgensen, Trolle Advokatfirma.

Umiddelbart efter påske, det vil sige fra den 3. april 2018, vil advokater og sekretærer fra Fredericia Advokaterne betjene kunder fra den nye adresse hos Trolle Advokatfirma på Vesterballevej 25 i Fredericia. 

”Vi er meget glade for, at vi nu får mulighed for at blive en del af Trolle. Hos Trolle Advokatfirma bliver vi tæt på 50 medarbejdere og det giver os optimale muligheder for fortsat specialisering, teams, kollegial erfaringsudveksling, løbende dialog med og servicering af klienter” siger advokat Jens Brusgaard, tidligere Fredericia Advokaterne.

Nye specialkompetencer hos Trolle Advokatfirma

Fredericia Advokaterne har gennem en årrække opbygget en særlig ekspertise, så de nu er Danmarks førende advokatfirma, når det drejer sig om rådgivning til landets 1.100 frie skoler, herunder efterskoler, privatskoler, friskoler, produktionsskoler, højskoler, frie gymnasier m.v. Med den nye konstellation bliver de specialkompetencer nu en del af Trolle Advokatfirma.

”Fredericia Advokaterne har på glimrende vis forstået at være lokale med en udviklet specialkompetence og samtidig udnytte mulighederne ved trekantområdets geografiske placering.
Trolle Advokatfirma har et ønske om at være blandt de førende advokatfirmaer i Trekantområdet, med sammenlægningen udbygges mulighederne herfor.”
siger advokat Steen Jørgensen, Trolle Advokatfirma.

Trolle Advokatfirma er i gang med at identificere en række yderligere specialområder, hvor de har mulighed for at udnytte Trekantområdets gode placering og fastholde placeringen blandt regionens førende advokatfirmaer.

”Vi håber, at flere erhvervsklienter såvel som private klienter vil bruge os og få glæde af den yderligere specialisering, der bliver et resultat af, at vi nu går sammen. Selvom vi på nicheområder vil arbejde i hele landet, er det vores mål at efterlade et markant regionalt aftryk.” afslutter advokat Jens Brusgaard, tidligere Fredericia Advokaterne.

 

Trolle Advokatfirma har kontorer i Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding og ejes af i alt seks partnere.

 Har du spørgsmål? Så kontakt: